Robotvirksomheden Conpleks Innovation i TV-Midt-Vest med nyt produkt

Conpleks Innovation, med hjemsted i BusinessPark Struer, har udviklet et ny produkt. Se omtalen her:

https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/18-08-2017/1930/robotfirma-far-et-ekstra-skub?autoplay=1#player

12 Struer virksomheder på Gazellelisten 2016

Business Park Stuer huser 2 af de 12 Struervirksomheder udtaget til Børsens Gazelleliste nemlig Jysk IT-partner ApS og CIM Mobility ApS.

En virksomhed, nemlig Alpha Offshore voksede fra start i BusinessParken, og flyttede senere til egne lokaler, og vi glæder os over fremgangen.

Ligeledes er det glædeligt, at der er så mange fra Struer på listen.

De øvrige virksomheder er:

Co Rør Blik & VVS ApS, Kellmann Reklame A/S, Mediaconnect ApS, Medicom Innovation Partner A/S, OC-Management ApS, Tømrerfirmaet Struer A/S, Ivan Jakobsen a/s, L253 Laura ApS og Østermark Grouting.

Tillykke!

DIRA ROADSHOW i DAMRC Teknologicenter, 23. november 2016

Automatisering er ikke længere kun til store seriestørrelser. Simple automatiseringsløsninger kan relativt nemt implementeres, uden det kræver massive investeringer. Det kan øge produktiviteten og være rentabelt, helt ned til enkeltstyksproduktion.

I disse år, opdager flere og flere virksomheder, fordelene ved at have produktionen helt tæt på, hvor robotterne hjælper med at gøre det rentabelt. Derfor er indsourcing eller “Re-shoreing”, som det også hedder, trenden i den danske produktionsindustri. Robotter skaber ganske enkelt, helt nye jobs i Danmark.

Du kan se mange af de nye og spændende muligheder i praksis på DIRA Roadshow. Tag et par timer ud af kalenderen, og besøg os. Det er gratis, alle er velkomne!

Læs mere og tilmeld dig her: http://www.dira.dk/nyheder/?id=1622

Iværksætterprogrammet forlænges i BusinessPark Struer

Det er lykkedes at finde en løsning, så Leif Herner kan fortsætte iværksætterprogrammet i BusinessPark Struer. Struer Kommunes Erhvervs- og Turismeudvalg har bevilliget 100.000 kr. til en fortsættelse i et år. Fortsættelsen bliver på deltid to dage om ugen.

Leif vil fremover være tirsdag og torsdag i BusinessPark Struer, hvor han står til rådighed for iværksættere og andre. Herudover vil Peter Petersen fremover have en ugentlig arbejdsdag i Struer, fortrinsvis onsdag.

 

Det er blevet nemmere, at finde vej i BusinessParken

Nu kan alle uden stedkendskab nemt finde vej til virksomhederne og faciliteterne i BusinessParken. Vi har opsat et elektronisk stifindersystem i form af en berøringsfølsom skærm, der ved en let berøring på firmalisten, viser vej med en linie og en blinkende felt på det firma eller den facilitet, man har søgt på.
Skærmen vil gøre det nemmere for besøgende og spare tid for virksomhederne omkring receptionen, som ofte har måttet hjælpe vore gæste med at finde vej.
Skærmen er samtidig en informationsskærm med al relevant information om BusinessPark Struers faciliteter og kontaktpersoner.

Løsningen er lavet i samarbejde med virksomheden MEDIACONNECT, som har leveret og sponsoreret softwareprogrammet til skærmen.

Sjov og spændende iværksætterdag for HHX elever i BusinessParken

BusinessParken lagde mandag lokaler til et besøg af 38 HHX elever fra Struer Statsgymnasium. Her lavede firmaet Boost en workshop, hvor de brugte forretningsmodellen “Business Model Canvas”, til at gennemgå elevernes egne forretningsideer,som skal bruges til deres projektuge om iværksætteri. Formålet var, at initiere et samarbejde mellem studielivet og det etablerede erhvervsliv i Struer.

Nye virksomheder i BusinessParken, Efterår 2016

Vi har budt følgende virksomheder velkommen i BusinessParken her i “Efteråret”:
A-safety, salg af sikkerhedsudstyr
Stalock v. Jan O, salg af smøre- og klæbemidler m.m.
Nordskov Consulting, konsulentydelser indenfor forretningsudvikling og driftsledelse og interim management.
Brand me Up, grafiske løsninger virksomheder
Jan Bendix a/s, rådgiver og sparringspartner for ledere i dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.
Karsten Hjort ApS, Advokatfirma

For de nye virksomheders placering i huset henvises til vores nye wayfinderskærm i receptionen

Nye virksomheder i BusinessParken, Foråret 2016

FEBRUAR:
Nordvestjyllands Brandvæsen, administration og ledelse er flyttet ind i Bygning 5. overfor Lontech.
Q-vinduet v.  Nikolaj Lynge  er flyttet ind i Incubatorområdet Bygning 2.
Q-vinduet sælger vinduesløsninger over nettet BtB og BtC.

MARTS:
Kapito v. Jacob Hoffmann er flyttet ind i Bygning 3 kontoret ved siden af Procon.
Kapito sælger kasseterminaler, kontorartikler af enhver art og udfører service af IT udstyr og printere.

DC-Bogholderiet (Dorthes Corner)  v.  Dorthe B. Petersen er flyttet ind i Incubatorområdet Bygning 2.
Dorthe tilbyder bogholderi og regnskab, rådgivning i regnskab- og faktureringssystemer samt aktiv HR-assistance og rådgivning.

Little Living.dk v. Søren Johansen er flyttet ind i med lager i Bygning 4.
Little Living sælger Børne træmøbler og legehuse på nettet.

Qbic v. Morten Dons er flyttet ind i bygning 5, kontoret ved siden af  BioscopeX.
Q-bic leverer webløsninger og PR materialer.

APRIL:
Manna Regulatory v.  Marianne T.  Jakobsen er flyttet ind i Incubatorområdet Bygning 2.
Marianne er specialist i godkendelser af plantebehandlingsmidler og administrativ opfølging med myndigheder globalt.

MAJ:
LED energy Save v. Axel Stephansen er flyttet ind i Bygning 1. ved siden af  Psykolog Mie Juul Harregaard.
LED energy save sælger LED løsninger i BtB regi.

Struer i teknologisk front

BusinessPark Struer tilbyder som den første erhvervspark i Danmark udviklingsfaciliteter via LoRa™ datakommunikation. Dermed får teknologivirksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner nu de helt ideelle muligheder for at udvikle og teste apps og Internet of Things-løsninger i Struer.

LoRa™ datakommunikation sender os, takket være støtte fra Færchfonden, i den teknologiske superliga. I første omgang stiller vi teknologien gratis til rådighed, så nu er det op til de studerende og iværksætterne at ideudvikle og sikre, at fremtidens smarte teknologiske løsninger indenfor IoT udvikles i Struer, fortæller Leif Herner, der er leder af BusinessPark Struer.

BusinessPark Struer huser allerede en overvægt at teknologivirksomheder, som kan udnytte den nye LoRa™-teknologi.

LoRa™ løser signalproblemer fra datatransmissioner, hvor mobilsignaler ikke har tilstrækkelig dækning, fx i betonbygninger og stalde. Med LoRa™ datakommunikation kan man således indenfor ca. 15-20 km. foretage konstante målinger af tilstande i vandløb, biler, animalsk produktion m.v. På den baggrund kan man hente værdifuld viden og optimere processer, arbejdsgange eller udbytter.

Alene fantasien sætter grænser, da udviklingen kun lige er begyndt. Leif Herner håber således at få henvendelser fra studerende, iværksættere m.fl., der ønsker at udnytte, at markedet for IoT er i vækst og potentialet er stort.

For yderligere informationer kontakt  leif.herner@businesparkstruer.dk eller ring til Leif på 40978914

Struer Erhvervsforening nu en realitet!

Struer Erhvervsforening blev en realitet torsdag d. 4. februar, da en velbesøgt stiftende generalforsamling med over 100 deltagere vedtog vedtægterne og valgte de kommende bestyrelsesmedlemmer:

  • Elke Marie Hou Carleton, Carleton Legal Consult
  • Birgit Løkke, London Bazar
  • Carl Henrik Lyngs, Hop & Rul
  • Michael Folman, Mediaconnect
  • Claus Christiansen, CO Rør
  • Poul Bech Jørgensen, PBJ Miljø

Med den store tilslutning fra starten, er den nye forening klar til at tage fat på de erhvervsmæssige udfordringer og muligheder i vores område, når bestyrelsen har konstitueret sig.

BusinesPark Struer har deltaget i en lang række forberedende møder i arbejdsgruppen, i tiden op til generalforsamlingen, og fungerer fremover som sekretariat for foreningen, ligesom bestyrelsesmøderne vil blive afholdt i BusinessPark Struer.